FAQ

Jeg er altså ikke i ret god form, kan jeg så godt være med?

Ja, Krav Maga er for alle uanset fysisk form, køn og alder (så længe du er over 14 år). Krav Maga er udviklet til at skulle være intuitivt og nemt at lære og bruge.

Er Krav Maga også for piger?

Ja, Krav Maga er et selvforsvarssystem udviklet til at alle skal kunne lære det, en bonus er at det øger ens selvtillid, hvilket kan være med til at minimere risikoen for at blive forulempet.

Jeg har hørt, at man ikke må bruge det man har lært i en virkelig situation, er det rigtigt?

Nej, selvfølgelig må du bruge det selvforsvar du har lært, men når man kan selvforsvar skal man være mere påpasselig med ikke at “gå over grænsen” når man forsvarer sig.

Hvorfor Krav Maga og ikke Teakwondo, thai boksning, karate eller andet kampsport?

Teakwondo, thai boksning og karate er gode kampsport stilarter hvor man kan konkurrere, det betyder at man træner efter et bestemt sæt regler. Krav Maga er selvforsvar, og ikke en kampsport, skulle man være så uheldig at blive overfaldet på gaden, så er der ikke nogle regler! Har man trænet at det f.eks. ikke er ok at sparke i skridtet, så vil man heller ikke gøre det i en overfalds situation, selvom det ofte vil være et meget effektivt forsvar.

Hvad så med ju jitsu?

Ju Jitsu er selvforsvar baseret på en gammel japansk stilart som ofte fokuserer meget på at få modstanderen i en eller anden form for lås (armlås, håndledslås m.f.). I krav Maga forsøger man i den civile del at undgå låse da de ofte begrænser ens handlemuligheder hvis der er mere end én modstander. Man ser desværre mere og mere vold i gadebilledet hvor det er flere mod en, i Krav Maga vil man allerede tidligt i ens træningsforløb lære at tænke taktisk i forhold til at forsvare sig mod flere modstandere.

Det ser lidt voldsomt ud, jeg troede at det var selvforsvar?

Det er selvforsvar og vi træner så realistisk som muligt da det giver den største sandsynlighed for at komme godt ud af et overfald med skindet i behold. Udsættes man for et overfald nytter det ikke noget at man kan en masse flotte spark og fancy bevægelser som man lærer i mange former for kampsport og især kampkunst, forsvaret skal være hurtigt og effektivt, hvorfor vi også mener at det første modangreb skal komme så hurtigt som muligt og helst samtidig med en eventuel blokade. Vi træner kun sjældent hård kontakt i træningen, da det giver større risiko for skader, og man har altid mulighed for at sige fra hvis man ikke har lyst til at deltage i en specifik øvelse.

Kræver det specielt udstyr for at være med?

Det første stykke tid kan man godt træne med uden noget udstyr, det anbefales dog hurtigst mulig at anskaffe tand- samt skridtbeskytter. Senere anbefales det også at have handsker samt benbeskyttere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*